I vadehavsudstillingen kan vi nu præsentere vores flotte vadefugle - klyderne og en række andefugle, der alle er knyttet til Vadehavet.

I daglig tale omtales anlægget som "Vadehavspavillonen", og anlægget tager afsæt i et ønske om at formidle Vadehavets natur og dets komplekse økosystem til både børn og voksne.

Vadehavspavillonen har et øvre anlæg med levende fugle - edderfugle, gravænder, pibeander og klyder, der giver gæsterne mulighed for at betragte fuglene på nært hold. Gennem undervandsruder kan man fx opleve de hurtige og elegante edderfugle, når de dykker ned efter føde.

Under selve fugleanlægget findes et udstillingsområde, der giver gæsterne et indblik i Vadehavets dyreliv. En 12 meter lang interaktiv væg, viser mange af de mest karakteristiske dyr i Vadehavet, og du ser dyrene på en interaktiv touchskærm.

I udstillingsområdet kan du også se specialfremstillede akvarier, som viser mange af de mindre af Vadehavets hjemmehørende dyrearter. Derudover kan du prøve din viden af om Vadehavet ved at spille på vores fem iPads, der er monteret i udstillingslokalet.

To af Vadehavets mest almindelige dyr - slikkrebs og dyndsnegl - som er så små, at man dårligt bemærker dem i naturen, har vi forstørret 100 gange, så de kan opleves i unikke modeller, hvor alle detaljer kan nærstuderes.

 

 

 

Åbningstider & Priser

HUSK: Altid gratis adgang for børn og unge under 18 år

Tilmeld nyhedsbrev


 

Fiskeri- og Søfartsmuseet | Saltvandsakvariet - Tarphagevej 2 | 6710 Esbjerg V | Tlf.: 76 12 20 00 | Fax.: 76 12 20 10 | fimus@fimus.dk