Skjulte skatte i påsken

Farvandene omkring Danmark rummer et hav af fortællinger fra Danmarks rige fiskeri- og søfartshistorie. Mange af disse fortællinger er bundet i små og store skatte som for længst er tabt og glemt på havets bund.

En gang imellem får en fisker sådan en skat i nettet. Disse skatte bliver ofte indleveret til Fiskeri- og Søfartsmuseet, og nogle af dem bliver herefter til museumsgenstande. Vi har gravet dybt i museets skatkamre og fundet nogle spændende genstande eller ”skatte” frem – alle med hver deres unikke historie.

Har du selv skjult en skat?

Påskeferien på museet bliver skudt i gang lørdag d. 8. april med en Marinarkæologisk dag. Her vil Marinarkæologstuderende fra SDU i Esbjerg komme på besøg, og opmåle en vaskeægte ”hjertingkane”, som museet har stillet en til rådighed. Arkæologerne vil med avanceret teknologi opmåle og lave en 3D-model af båden. Her kan man selv få lov at se og føle den nye teknologi.

Har du selv prøvet at finde en mærkelig genstand liggende i strandkanten, som du altid har undret dig over hvad er, eller hvor stammer fra? Hvis ja, så er du velkommen til at medbringe dine egne strandskatte og sammen med en marinarkæolog, måske få afklaring på hvad genstanden er og hvor den kommer fra.

Vil du med en tur i kanen?

Mandag d. 10. april er hjertingkanen flyttet ned i vores særudstilling. Her kan du hoppe ombord, trække i waders og sydvest og kaste fiskesnøren ud. Du kan også deltage i vores fotokonkurrence og få en chance for at opleve sejlturen i virkeligheden, da vi, i samarbejde med Hjerting Kanelaug, som hovedpræmie udlodder en sejltur med en ægte hjertingkane!
Se en oversigt for de mange aktiviteter her

Åbningstider & Priser

HUSK: Altid gratis adgang for børn og unge under 18 år

Tilmeld nyhedsbrev


 

Fiskeri- og Søfartsmuseet | Saltvandsakvariet - Tarphagevej 2 | 6710 Esbjerg V | Tlf.: 76 12 20 00 | Fax.: 76 12 20 10 | fimus@fimus.dk