Offshore

Efterforskningen efter olie og gas på den danske del af Nordsøen blev indledt i 1960’erne, og i 1972 kunne man åbne det første producerende danske oliefelt, Dan-feltet. De første operatører var A.P. Møller og partnerne i Dansk Undergrunds Consortium (DUC), og i dag drives adskillige producerende olie- og gasfelter på den danske del af Nordsøen. I 2000’erne er også havmølleparker føjet til energiproduktionen på Nordsøen.
Esbjerg er base for Nordsøens offshoreaktiviteter, som har stor betydning for dansk økonomi, og udviklingen af den danske offshoreindustri er en del af Fiskeri- og Søfartsmuseets ansvarsområde. Offshoreaktiviteterne på Nordsøen er derfor en fast del museets forsknings- og indsamlingsprogram, og museet viser jævnligt særudstillinger om emnet.

En model af boreriggen MÆRSK ENDEAVOUR kan ses i Café Fimus

FOGA INFO
FOGA ApS (”Fiskernes Orientering om Olie og Gas Aktiviteter”) indsamler og distribuerer information om offshoreaktiviteter til havs til fiskere og andre i den maritime sektor. Formålet er at forebygge uheld i forbindelse med offshoreaktiviteter. Hver uge kan det aktuelle overblik findes på http://www.foga.dk/nordso-kort

Webitall ApS