Sejladsen foregår med Fiskeri- og Søfartsmuseets fiskekutter E.1 "Claus Sørensen" i Grådyb og Hjerting Løb, hvor der under næsten alle vejrforhold er roligt vand. På turen vil der blive fisket med bomtrawl, hvilket giver mulighed for at studere Vadehavets fisk og andre havdyr.
Desuden er der gode muligheder for at iagttage Vadehavets rige fugleliv, ligesom der er gode chancer for at se sæler.

Påklædning: Da turen kan blive både våd og kold, anbefales varmt tøj, regntøj og gummistøvler,
Varighed: 1½ - 2 timer
Instruktør: Kutterens skipper og bedstemand
Max. 12 deltagere.
Pris: kr. 95,- pr. person
Mødested: Pier 1, Fiskerihavnen, Esbjerg
Billetter: Købes på https://billetto.dk/users/fiskeri-og-sofartsmuseet

Kutterens liggeplads:
E.1 Claus Sørensen har fast liggeplads i 2. bassin ved Pier 1 i Fiskerihavnen, Esbjerg.
På grund af høj- og lavvande skal man være indstillet på at kravle om bord via en lejder (lodret stige).

Afgange hver tirsdag og torsdag i perioden 27. juni til 31. august 
kl. 11.00, kl. 13.30 og kl. 15.30

Åbningstider & Priser

HUSK: Altid gratis adgang for børn og unge under 18 år

Tilmeld nyhedsbrev


 

Fiskeri- og Søfartsmuseet | Saltvandsakvariet - Tarphagevej 2 | 6710 Esbjerg V | Tlf.: 76 12 20 00 | Fax.: 76 12 20 10 | fimus@fimus.dk