Kommunikationsmedarbejder

Vil du være med til at skabe oplevelser man taler om?  Så skal du søge stillingen som kommunikationsmedarbejder på Fiskeri- og Søfartsmuseet. Vi søger en erfaren kommunikationsmedarbejder, som evner at se og vinkle alle vores gode historier strategisk, så de som perler på en snor kan udkomme på de forskellige mediekanaler – fra den redaktionelle presse til de sociale medier, og med gennemtænkte koblinger til vores markedsføringsindsatser.

Og lad det være sagt med det samme – vi har et hav af fortællinger, der venter på, at du med levende og kyndig pen får dem omsat.

Som vores kommunikationsmedarbejder skal du være sulten efter at skabe resultater med afsæt i husets værdier, mission, vision og vores PR- og kommunikationsstrategi.

Vi søger en person med dokumenteret erfaring, som fra dag ét motiveres af at tage ejerskab til opgaverne. Optimalt har vores nye kollega både erfaring fra bureau og organisation/virksomhed/kulturinstitution. Men vigtigst af alt er, at du evner at forstå og skabe dagsordener, samt vinkle museets historier, så de giver maksimal effekt på tværs af mediekanaler og i vores markedsføring.

Se mere her.

Åbningstider & Priser

HUSK: Altid gratis adgang for børn og unge under 18 år

Tilmeld nyhedsbrev


 

Fiskeri- og Søfartsmuseet | Saltvandsakvariet - Tarphagevej 2 | 6710 Esbjerg V | Tlf.: 76 12 20 00 | Fax.: 76 12 20 10 | fimus@fimus.dk