Fiskeri- og Søfartsmuseet og Museum Sønderjylland, Kulturhistorie Tønder har af Kulturarvsstyrelsen fået en bevilling på 330.000 kr. til at udforske forbindelserne mellem Holland og det danske vadehavsområde i 16-1700-tallet. På dette tidspunkt var Holland et økonomisk kraftcentrum, som øvede stor tiltrækningskraft på mange mennesker fra Vadehavet. Det var herfra man fik en stor del af sine kolonialvarer og hertil der udskibedes store flokke af stude; det var også hertil de unge mennesker sejlede hvert forår, når de tog ud for at søge hyre; og det var hertil ikke bare søfolk, men også håndværkere og tjenestepiger søgte for kortere eller længere tid. Nogle af dem vendte hjem igen med indtryk fra landet med de mange kontakter ud i verden, andre vendte aldrig tilbage. Formålet med projektet er at undersøge, hvad den hollandske forbindelse betød for udviklingen af vadehavsområdet.
Der er tre forskere knyttet til projektet. Museumsinspektør Mette Guldberg undersøger søfarten på Holland fra den nordligste del af vadehavet, museumsinspektør Elsemarie Dam-Jensen arbejder med importen af fliser til området omkring Tønder, og mag.scient. Max Pedersens opgave er med udgangspunkt i Amsterdams lysningsarkiv at tegne en profil af udvandrerne fra Vadehavet og deres motiver for at opholde sig i Holland. Desuden er der kontakt til samarbejdspartnere inden for såvel det danske som det hollandske forskningsmiljø.
| 02/01 - 30/06: | 10.00 - 17.00 |
| 01/07 - 31/08: | 10.00 - 18.00 |
| 01/09 - 21/10: | 10.00 - 17.00 |
| 22/10 - 30/12: | 10.00 - 16.00 |
| Lukket 24/12 og 25/12 | |
| Voksne | Børn (0-17) | |
| 120,- kr. 95,- kr. |
Gratis | |
| Se yderligere information her | ||