Fiskeri- og Søfartsmuseet er et landsdækkende specialmuseum for dansk fiskeri og dækker det historiske fiskerierhverv i alle aspekter – fra middelalderens store sildefiskeri i Øresund til nutidens forsøg på at bevare et bæredygtigt fiskeri i Nordsøen. Den permanente fiskeriudstilling skildrer det danske havfiskeri med hovedvægten lagt på perioden 1880-1940, hvor udviklingen gik fra kystfiskeri med store joller til kutterfiskeri på det åbne hav. Udstillingen er inddelt i fire hovedtemaer: Langlinefiskeri efter torsk, drivgarnsfiskeri efter sild, snurrevodsfiskeri efter rødspætter samt de mange metoder, man har anvendt ved ålefiskeri. Til hvert afsnit findes modeller, redskaber, fartøjer og miljøer, der illustrerer metoder og vilkår for dansk fiskeri.

Åbningstider & Priser

HUSK: Altid gratis adgang for børn og unge under 18 år

Tilmeld nyhedsbrev


 

Fiskeri- og Søfartsmuseet | Saltvandsakvariet - Tarphagevej 2 | 6710 Esbjerg V | Tlf.: 76 12 20 00 | Fax.: 76 12 20 10 | fimus@fimus.dk