Fiskeripuljen

Danske museers fiskerisamarbejde

Fiskeripuljen er en samarbejdskreds for danske museer, der arbejder med fiskeri og fiskerihistorie

Fiskeripuljens sekretær er Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. , Fiskeri- og Søfartsmuseet.
Sekretariatsdriften støttes af Kulturarvsstyrelsen.

Medlemmer
Ã…rsberetning
Fiskerihistorisk bibliografi

 

Fiskeripuljen udgav i 2010 bogen Fiskeriet der forsvandt. Eksempler fra et dansk fiskerierhverv i opbrud 1990-2008 på Fiskeri- og Søfartsmuseets forlag. Bogen er resultatet af seks kulturhistoriske museers undersøgelser af fiskerierhvervet i forskellige dele af Danmark.
I ni artikler beskrives et dansk fiskerierhverv præget af faldende fiskebestande, kvoter, ophørsstøtte og omsættelige fiskerettigheder – men også af nye teknologier og modernisering. Fra Bornholm, Gilleleje, Bønnerupstrand, Limfjorden, Skagen, Hvide Sande og Esbjerg beskriver forfatterne, hvordan en stor del af erhvervsfiskeriet er forsvundet siden 1980’erne, men også hvordan de tilbageværende fiskere har tilpasset sig nutidens fiskerimuligheder.
Fiskeriet der forsvandt er et bidrag til historien om et fiskerierhverv, som i det meste af 1900-tallet vejede tungt i rigtig mange danske havne og lokalsamfund, men som i dag er reduceret til en brøkdel af dets tidligere størrelse.

 

Webitall ApS