Ane Cathrine

Evert "Ane Cathrine" blev bygget 1887 af Søren Abrahamsens skibsværft i Nordby, Fanø, til skibsfører H. J. Rødgaard, Nordby. Den fladbundede skibstype, som kendes tilbage til middelalderen er specielt velegnet til sejlads på lavt vand. "Ane Cathrine" er landets bedst bevarede vadehavsevert og blev brugt til transport af bl.a. tømmer, korn, halm og brænde mellem fastlandet og Fanø og Manø. I 1968 blev "Ane Cathrine" restaureret og tilbageført til sit udseende fra 1900 til 1925, og i dag kan fartøjet ses på Fiskeri- og Søfartsmuseets frilandsafdeling.

Webitall ApS